Richie Attack
Ritchie Attack
Ritchie har siden sommeren 2008 siddet bag trommerne i bandet Thee Attacks.
Thee Attacks er fire unge herrer oprindeligt fra Aalborg-egnen, – nu bosat i København. Det seneste års tid har de spillet en hel del live i Danmark og udlandet, hvor rygtet om deres fantastiske live-energi og skarpe udstråling har spredt sig til diverse rockklubber og festivaler, som har fløjet dem ind til Paris, Berlin, London og Madrid. Debut albummet ”THAT’S MISTER ATTACK TO YOU” er titlen på Thee Attacks’ ærefrygtindgydende debutalbum, som udkom i ægte fake guld den 12. april 2010.
Udover at sidde bag trommerne i Thee Attacks, er Ritchie også af og til at finde på scenen med Århusianske PowerSolo, som han blandt andet ledsagede i USA på deres tourné marts måned 2010.
Alle trommerne sagde som de skulle og især de to gulvtammer sagde bare >>>!!!!LOKUM!!!<<< når stikkerne gled over dem. Hvilken ilddåb for mit nye sæt! Det var fantastisk! DRS DRUMS har den varme og runde vintage lyd som jeg elsker, bare med mere output.
Ritchie og historien om hans DRS.
Siden jeg startede med at spille musik har jeg altid haft en stor interesse i vintage musikudstyr. Denne interesse gjorde at jeg hurtigt fandt frem til Drummers Repair Shop, hvor jeg stiftede bekendtskab med DRS DRUMS. Det var kærlighed ved første blik, men det var jo ikke vintage… Jeg havde jo mit Ludwig WFL fra 1957, som jeg var og er utrolig glad for. Ludwig-lyden er fantastisk, og udseendet er som det skal være med flatbase-stativer og det hele…. MEN der er meget arbejde og vedligeholdelse med vintagetrommer. Jeg har kæmpet mine kampe ved adskillige koncerter, hvor jeg har skulle holde mine trommer sammen. Efter at have besøgt Jes ude i Drummers Repair Shop (dengang i Viby) blev det mere og mere klart… Jes laver jo trommer lige efter min smag! DRS-trommerne ligner jo et vintage-sæt der aldrig er lagt en finger på – mint condition! – Og så lyder det jo ikke som et nyt Yamaha-sæt eller lignende, nej…. DRS DRUMS har den varme og runde vintage lyd som jeg elsker, bare med mere output (og det gør absolut intet, jeg har blot mere at arbejde med)! I længere tid havde jeg snakket med Jes om at han skulle lave et sæt til mig… Efter lang betænkningstid og forsøg på at skaffe finanserne kom dagen hvor tog jeg mig sammen til at ringe til Jes for at bestille mit drømmesæt. Det skulle vise sig at min lange betænkningstid skulle blive til en udfordring for Jes. Der var blot 14 dage til at jeg skulle spille med Thee Attacks på årets Roskilde Festival, og jeg havde et brændende ønske om at spille Roskilde Festival på mine DRS-trommer. Jes tog imod min bestilling på de fire kedler, bestående af 13”x9” tom, 16”x16” gulvtom, 18”x16” gulvtom og 24”x14” stortromme med speciallavet frontskind, og sagde ”OK! … øh.. jeg får travlt.. men det finder vi ud af!”.
Dagen kom hvor vi skulle spille Roskilde-jobbet, og vi (bandet) havde travlt hele dagen med interviews og lign. Af samme grund var det vores crew, der fik æren af at stille mine nye trommer op og endda lave linecheck. Jeg var en anelse nervøs inden jeg skulle på scenen, da det var et helt nyt sæt som jeg ikke havde stillet op. Men da vi gik på scenen stod mit nye sæt som det skulle.. Det lignede en million som det stod der i alt sin glans (eller rettere Black Gold Glass Glitter), og det lød som en drøm! Alle trommerne sagde som de skulle og især de to gulvtammer sagde bare >>>!!!!LOKUM!!!<<< når stikkerne gled over dem. Hvilken ilddåb for mit nye sæt! Det var fantastisk!
Dagen efter kunne man i festivalavisen læse en fin femstjernet anmeldelse af vores koncert, hvori der blandt andet stod: ”Min indre Keith Moon har fråde om munden.” . En ting er sikker; trommerne gør det hele!
Siden jeg fik mit DRS-sæt har alle mine andre højtelskede trommer stået stablet fint i hjørnet af vores øvelokale, og der står de jo meget godt! Jeg må nok være ærlig og sige at DRS-trommerne opfylder alle mine behov både auditivt såvel som visuelt!
Links:
Roskilde Festival koncert i fuld-længde:
http://www.roskilde-festival.dk/nyheder/singlenews/roskilde-festival-viser-foerste-koncert-i-fuld-laengde/
Et enkelt nummer optaget af DR2 temalørdag, måske med bedre lyd: