De første DRS Drums trommer blev lavet i 2007 og var en 6 lags kedel, bestående af 3 lag mahogni og 3 lag poppel og med forstærkede kanter i ahorn. Udgangspunktet var at ramme en vintage lyd, men hvor der var kælet for alle detaljer: rundere kedler, gode kanter/bearing edges ,og frem for alt bedre hardware. Jeg ønskede at trommerne skulle føles ”velkendte” når man spiller på dem:  et ”missing link” – en hybrid mellem vintage og nyere trommer – kort sagt det bedste fra to verdener.

Vintage trommer besidder denne udefinérbare runde, bløde og varme lyd i modsætning til nyere masseproducerede trommers hårde lyd med masser af  anslag attack og ultra dyb subbund. DRS Drums giver dig en fornemmelse af at spille ”ind” i dem. De afgiver hvad de modtager.

Jeg har altid være fascineret af amerikanske 50’er biler og selve stilen i 50’erne og tidlig 60’er. Flotte forkromede ting med afrundede former. Spændehuse der ikke er større end nødvendigt, men samtidig med en robusthed så man ikke behøver at være nervøs for om godset knækker. Formen på dem leder igen tankerne hen på 50’er/60’erne : Gretsch, Slingerland, Leedy. Så spændehusene på DRS Drums er blevet klassisk afrundede. Reiferne er Stick-Saver hoops med anslag et sted mellem pressede og støbte reifer,  de matcher stilen perfekt.

Fuldlimede coatinger i højeste kvalitet. Der er i dén grad kræset for detaljerne, både i designet og håndværket.

Disse trommer blev til  DRS Classic Mahogany serien.

Var den dybe tallerken så opfundet… tja… det troede jeg måske, men jeg var blot blevet mere nysgerrig. Jeg fik i 2020 mulighed for at få de samme kedler, men uden de forstærkede kanter, og dette ledte til DRS Silver Soul serien. En mere moderne lyd til et mere moderne sæt.

1 2019 tilbød min hardware producent igennem mange mig nu, at de kunne  producere trommekedler til mig. Jeg takkede dog nej, da de kun kunne tilbyde mig 6 lags kedler uden forstærkede kanter. Jeg blev taget med på råd og i januar 2020,  byggede jeg den første DRS Tonewood tromme – en 4 lags ren ahorn tromme med forstærkede kanter i ahorn. Jeg havde selv fået lov til at bestemme hvordan lagene skulle være i disse trommer og stor var glæden da de om muligt overgik Classic Mahogany serien lydmæssigt. Disse kedler har helt spektret: de kan stemmes dybt såvel som højt. Dette er DRS Tonewood serien. Da min nye producent yderlige kunne tilbyde mig en 6 lags kedel i 100% afrikansk mahogni ,er dette så blevet til DRS Sheerwood serien, som havde sin debut i 2023. I denne serie er der foruden mahogni også  lilletrommer i ahorn, ask, valnød, birk og kirsebær – alt sammen i 100% rene træsorter.

Her er vi så nu med to vidt forskellige trommeserier : DRS Tonewood og DRS Sheerwood og med forskelligt hardware som indikerer de forskellige serier. Da jeg samtidig har rigtig mange forskellige valgmulighed i hardware til trommerne er DRS Custom Line serien opstået i 2024.

Her kan du frit vælge kedler og hardware ud fra mit DRS sortiment, tingene kan blandes som du ønsker – dog følger det respektive DRS badge kedlens beskaffenhed.  Alle trommerne kan nu leveres som coatede eller som olie behandlede. De oliebehandlede kan leveres i finish fra mat til semi-gloss.

Det er med stolthed jeg præsenterer  DRS Drums. Check links til serierne herunder